Hvad kan man se?Med en prismekikkert kan du se meget mere, end
du kan med det blotte øje. Takket være den større mængde lys der rammer
øjet afsløres flere detaljer i fx Oriontågen, Syvstjernen eller
kuglehoben i Herkules. På Månen ser man bjerge og kratere, tydeligst
langs grænsen mellem mørke og lys. Retter man prismekikkerten mod
planeten Jupiter, kan man se de fire største måner stå som lysende
prikker omkring planeten.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at man ikke med øjet kan se noget,
der bare tilnærmelsesvis ligner de farvestrålende billeder, man ser af
fjerne tåger og galakser – uanset hvor stor en kikkert man bruger. Den
slags billeder er som regel optaget med en stor kikkert, og billederne
er ofte eksponeret i flere timer. Da der er tale om forholdsvis svagt
lys som møder øjet, vil det ikke være muligt at se farver – kun
gråtoner. Til gengæld er det en helt anden og særlig oplevelse med egne
øjne at se himlens objekter. Det er en tanke værd, at lyset fra fx
Andromedagalaksen har rejst gennem rummet uforstyrret i flere millioner
år, før det ender med at blive opfanget af øjet.
 | Galaksen Messier 82 er en forholdsvis klar galakse. Den befinder sig i en afstand af 12 mio. lysår i konstellationen Store Bjørn. Den står derfor højt på himlen. Sammenlignet med vores egen galakse, Mælkevejen, er lyset fra Messier 82 ca. fem gange så kraftigt og omkring et hundrede gange så kraftigt som vores galakses center. (TOC Observatory)
|
|