Astronomisk Selskab
Astronomi i Danmark > Astronomi med Øjet > Kikkertopstillingen

Kikkertopstillingen

Jorden roterer om sin akse én gang i løbet af et døgn. Det er det, der får det til at se ud som om Solen, Månen og stjernerne står op i øst, bevæger sig hen over himlen og går ned i vest. En stjernekikkert skal derfor helst opstilles, så den kan følge stjernehimlens tilsyneladende bevægelse. En traditionel kikkert er opstillet med en akse, der er parallel med Jordens omdrejningsakse og en anden akse vinkelret herpå. Jordens rotation modvirkes ved at dreje kikkerten modsat Jordens rotation. Mange kikkertopstillinger har en motor, der drejer kikkerten, så den hele tiden fastholder det samme punkt på stjernehimlen.

Computerstyrede opstillinger er efterhånden ret almindelige. En opstilling af den type har motordrev på begge kikkertens akser, og bevægelserne styres af en indbygget computer. På en lommeregnerlignende betjeningsenhed kan man enten indtaste en position eller udvælge et objekt i enhedens hukommelse, så finder kikkerten objektet på himlen og følger det.


Den ene akse på en typisk opstilling indstilles parallelt med Jordens omdrejningsakse. Denne opstilling har motordrev på begge akser. Det er ikke strengt nødvendigt at den ene akse er parallel med Jordens akse. Det er meget enklere at konstruere en opstilling med en lodret og en vandret akse. Med en sådan opstilling er man til gengæld nødt til at dreje på begge kikkertens akser for at korrigere for Jordens rotation.