Per Kirkeby Observatoriet
Observatoriet er tegnet af kunstneren Per Kirkeby og blev indviet den 12. november 1990. Det indgår nu som det betydeligste element i den skulpturpark, som Per Kirkeby siden 1986 har opbygget ved Vesthimmerlands Gymnasium og HF. Der er offentlig adgang til parken, der er et besøg værd, også for ikke-astronomer.
Den kikkert, som foreningen Aars Amatør Astronomer anvender, er en Schmidt-Cassegrain kikkert. Den har en brændvidde på 3.050 mm og er forsynet med et spejl på ca. 300 mm.
Der afholdes åbent hus arrangementer, se hjemmesiden for tidspunkter. Nogle af foreningens medlemmer er til stede for at vejlede og besvare spørgsmål. Der er kun åbent, hvis det er klart vejr. Aftaler om særlige forevisninger for skoler, foreninger og andre større forsamlinger kan aftales med foreningens formand. I tilfælde af dårligt vejr kan der efter aftale, laves et alternativt arrangement.
I forbindelse med planetarier er der i 1993 opført en planetsti på den nedlagte jernbane mellem Aars og Blære.
Formand: Peter Stenild Kai Munksvej 19 9600 Aars Tlf.: 98 62 24 84
intra.vhim-gym.dk/astronomi
|