Orion Planetarium

I Orion Planetarium kan man gå på opdagelse i Universet, trygt tilbagelænet i en behagelig planetariestol. Planetariets forestillinger kombinerer videoklip og lysbilleder fra 24 diasapparater med stjerneprojektioner fra den specielle Skymaster-stjerneprojektor. Det avancerede 6-kanals lydsystem fuldender oplevelsen. For oplysning om forestillinger, se hjemmesiden. Aktuelt program kan tilsendes ved henvendelse til planetariet.
Der er adgang til Orion Planetariums observatorium ved klart vejr i forbindelse med planetariets aftenåbning hver onsdag aften året rundt kl. 19-22. Tilmelding ikke nødvendig. Observatoriet er udstyret med en 24 cm Schmidt-Cassegrain kikkert.
Der afholdes foredrag på Orion Planetarium. De arrangeres af Rødding-Toftlund Folkeuniversitet (fu-komiteer.dk/roedding).
Entré. Grupper modtages uden for åbningstiden efter aftale. Der findes også specielle arrangementer for skoleklasser.
Orion Planetarium Søvej 36, Jels 6630 Rødding Tlf.: 74 55 24 00 www.orionplanetarium.dk
|